Efter at have afleveret Sabine i lufthavnen og gennemvaedet en kleenex eller to, begav Signe og Rebekka sig til busstationen for at finde en bus til Chile. Da vi, kl 6.55, spurgte efter en bus, gik der en kl 7! Huhej vilde dyr ringede vi til Daniel og fik ham til at smide tasken paa ryggen, vel og maerke den store, og loebe hen til busstationen - i mellemtiden holdt vi dem hen med snak.. Som fx uddybende spoergsmal om bussen! Da vi naesten ikke kunne holde ventetiden ud, loeb Rebekka ned til indgangen, hvor hun moedte en sindsygt forpustet Daniel! - vi havde alle lige glemt at tage hoejde for Daniels ankomst for nyligt og manglende afklimatisering.. no wonder den loebetur slog ham ud!
Men, vi kom afsted! Spaendende.. lige indtil vi moedte en blokade af traktorer, sten og jord, som spaerrede hele vejen!! Der holdte vi saa paent i smaa 4 timer.
Se lige den kaempe koe!! Og den blev laengere..
Der gik ikke lang tid foer Signe og Rebekka keedede sig, saa ud af bussen for at finde et tissested. Men det var ikke det nemmeste paa en flad vej mellem flade marker kun med flade afgroeder paa. Da vi ikke kunne faa os selv til andet, gik vi saa langt vaek vi orkede og naaede til ca midt paa marken, hvor vi satte os mellem 5 smaa kamille-lignende planter. Hvilket vi egentlig syntes var et udmaerket gemmested, indtil vi saa en bil ikke saerlig langt bag os. hov.
Tilbage til bussen med os. Vi kedede os dog igen efter kort tid og besluttede at lave en dokumentar om den vilde blokade. Under optagelserne koncentrerede Signe sig saa meget, at hun slet ikke opdagede, da hun gik lige direkte ind i for-blokaden af smaasten (i striber paa tvaers) paa vejen. Rebekka ville lige vaere smart og goere Signe opmaerksom paa det med: "Hov, Siigne! Hvordan kan du bare gaa saadan gennem blokaden?!!" Hvorefter hun tilfoejede: "Au, en sten... Au, au.. AAU!!" Og saa sparkede hun til en sten, som brutalt slog hul paa hendes storetaa og blodet piblede (paa en meget voldsom og hurtig maade) frem under den loese hudflap.
Paa grund af dette naaede vi aldrig blokaden, men vi maerkede paa egen krop, hvor galt det kan gaa, hvis man ikke passer paa.
Og for at vaere sympatisk, eller noget, skar Signe sig i fingeren, da vi sad i bussen igen. - eller maaske var det fordi, hun proevede at barbere Rebekkas ben i smug med en sweitzerkniv, og da Rebekka opdagede hende, gik hun i panik og skar sig!!
I Chile glemte vi kameraet HVER gang, vi gik udenfor hostlet.. Men vi har altsaa vaeret der!!
Det foerste, der moedte os, var et ungt par, der var vilde efter at vise os til centrum og finde et sted at spise.. "do you want eat or sleep?? or drinking?" og de saetninger gentog pigen i forskellig raekkefoelge ca. alt den tid vi var sammen med dem. OG hun var elendig til engelsk, men elskede tydeligvis at snakke det, til trods for at vi kun snakkede spansk tilbage. Desuden var hun turist guide - noget af en udfordring at vaere paa tur med hende ;)
Vi holdte til i en kystby i nordchile, der hedder Arica, hvor vi noed vejret og stranden.. bortset fra at Signe, i sin iver over at se vandet, loeb ind i sten og skar sig i foden, naesten akkurat ligesom Rebekka. (Rebekka er et ok stort forbillede for Signe..!) Saa efter en tur hos strandlaegerne var det nu kun Daniel, der kunne bade, saa vi laa paa vores smarte, nyindkoebte, farvestraalende haandklaeder det meste af dagen og slikkede sol. Skoent! Saa skoent at Daniel for at bevare mindet om Chile, lod vaer med at smoere solcreme paa sine ben, og blev saa tovligt roed paa benene.
p.s. den flotte roede farve holdt helt til Iguazú!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar